Efter at udbrydere nu to dage i træk har fået maksimal belønning for deres angrebsiver, og adskillige af de foregående etaper i Vuelta a España ligeledes har resulteret i, at en offensiv er ført vellykket til ende, peger meget i retning af, at noget tilsvarende vil ske igen i dag.
Den 149,7 km lange udfordring fra nationalparken Redes til Gijon indbyder oven i købet i langt højere grad, end da østrigeren Stefan Denifl (Aqua Blue Sport) sejrede i onsdags og belgieren Sander Armée i går, til, at en flok lykkeriddere får frit lejde af feltets styrende kræfter til at boltre sig.




























