Med 18-årige Julius Johansen som sølvvinder ved europamesterskaberne i Berlin for en måned siden og den to år ældre Niklas Larsen som nr. 2 og 1 i sæsonens to første World Cup-afdelinger i Pruszkow og Manchester inden for de seneste to uger har de to danske kæmpetalenter sat deres imponerende præg på den olympiske disciplin omnium ved vinterens hidtil mest betydende internationale konkurrencer.
Og de to unge himmelstormere indtog da også hovedrollerne, da Dansk Bicycle Club i Ballerup Super Arena afviklede en omniummatch med point på spil til Den Internationale Cykelunions verdensrangliste.




























