Som det eneste af de 45 professionelle firmamandskaber, der har søgt om licens hos Den Internationale Cykelunion, UCI, til enten 1. eller 2.divsion i den kommende sæson, er det irske Aqua Blue Sport med den tidligere danske toprytter Nicki Sørensen som sportsdirektør samt landsmændene Lasse Norman og debutanten Casper Pedersen i rytterstaben indtil videre sat på ventelisten.
I en pressemeddelelse oplyser UCI, at licenskommissionen skal gennemse det irske kollektivs dokumenter endnu engang og herefter vil den endelige afgørelse foreligge.



























