Kvindernes omnium ved VM i banecykling fik en voldsomt dramatisk indledning, da scratchløbet på 30 runder med 6 tilbage måtte afbrydes på grund af et frygteligt uheld, der lagde en lammende dæmper på stemningen i Apeldoorns Omnisport arena.
To ryttere styrtede i det ene sving, uden at det så mere faretruende ud end sædvanligt, men da den amerikanske løbskommissær Andrew McCord i hast forsøgte at fjerne noget på banen, blev han på den efterfølgende omgang med overvældende kraft ramt af Xiaojuan Diao fra Hongkong.




























