Så forfærdelig længe er det ikke siden, at repræsentanter fra afrikanske nationer ved verdensmesterskaberne i landevejscykling blev betragtet som et eksotisk islæt, de etablerede nationers aktører gjorde klogt i at holde sig på behørig afstand af, fordi de sjældne gæster på den store internationale scene ikke altid besad overdådige evner til at begå sig i omfangsrige felter.
Hovedsagelig var det i indledningen af VM-opgørene, bekymringen for at blive involveret i styrt sammen med de afrikanske deltagere opstod, for det varede ikke ret længe, før de var sakket anseligt agterud, hvor de med beundringsværdig udholdenhed søgte at tilbagelægge så meget af distancen som muligt i deres alt andet end konkurrencedygtige tempo.




























