På en kold, regnvåd dag i det kuperede nordspanske terræn fejrede den 25-årige tysker Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe) sin tredje triumf i Baskerlandet Rundt og styrkede dermed sin samlede føring, da han rundede den 163,6 km lange 4. etape fra Vitoria-Gasteiz til Arrigorriaga af med endnu en suveræn og sejrrig spurtopvisning.
Samtidig styrede Danmarks bedste i de flere dage lange udfordringer Jakob Fuglsang (Astana) sig i en kappestrid, der atter martredes af voldsomme styrt, fri af uheld, og han er nu på kurs mod sin fjerde top-10 placering i slutklassementet i de fire etapeløb, han i denne sæson har deltaget i – nr. 1 i Ruta del Sol, 3 i Tirreno-Adriatico og 6 i Vuelta a Murcia.




























