Efter tre foregående forsøg, hvor han har måttet nøjes med at være tæt på, leverede den 24-årige australier Caleb Ewan (Lotto Soudal) en uimodståelig eksplosiv finish på den 239 km lange 8. etape i Giro d’Italia fra Tortoreto Lido til Pesaro og susede først over stregen en længde foran den italienske mester Elia Viviani (Deceuninck-Quick Step) og med to ned til den tyske Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe).
69 ryttere med stort set alle sprintere samt alle de bedste i det samlede klassement befandt sig i den første gruppe, som tordnede frem mod et 90 graders sving 200 m fra mål, og her sad Ewan som tredje mand direkte på hjul af den dobbelte etapevinder og indehaveren af førertrøjen i pointkonkurrencen Pascal Ackermann.




























