Positive meldinger om patientens helbredstilstand og en pludselig opstået mulighed for, at han uden overhovedet at skulle træde i pedalerne kan føje endnu en Grand Tour-sejr til sit i forvejen svulmende generalieblad, sender efter et højdramatisk døgn endelig opmuntrende signaler omkring den britiske superstjerne Chris Froomes situastion ud til omverdenen.
Langt vigtigere end muligheden for, at Froome forfremmes til førstepladsen i Vuelta a España 2011, efter at den oprindelige spanske sejrherre Juan José Cobo knap 8 år efter triumfen er fældet for doping, er den bulletin, der hen under aften udgik fra den 34-årige firedobbelte Tour de France-vinders arbejdsgiver Team Ineos.




























