Noget i skyggen af de to WorldTour-arrangementer Critérium du Dauphiné og Tour de Suisse sluttede i dag Belgien Rundt med en overvældende succes for værtsnationens 19-årige fænomen Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step).
Teenageren, der er gået direkte fra dobbelttriumf ved sidste års verdensmesterskaber for juniorer i Innsbruck, hvor han nedkæmpede konkurrenterne både i linjeløbet og på enkeltstarten, over i de professionelles rækker, kunne efter den 158,4 km lange 5. etape fra Tongeren til Beringen lade sig hylde som samlet sejrherre 52 sekunder foran landsmanden og timeverdensrekordholderen Victor Campenaerts (Lotto Soudal) og med dennes holdkammerat Tim Wellens på tredjepladsen slået med 2.02 minutter.




























