Med et imponerende overskud af selvtillid og styrke forsøgte sæsonens danske himmelstormer på den internationale cykelscene 24-årige Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) at tage kampen op med nogle af verdens skrappeste afsluttere i finalen på den 159,6 km lange 2. etape i Tour de Suisse med start og mål i Langnau.
Den 11 år ældre spanier Luis León Sanchez (Astana), der havde iværksat en solooffensiv, var uden for rækkevidde og kunne uden at være truet juble over sæsonens tredje triumf godt fire måneder efter, at han slog til på hjemmebane i Vuelta a Murcia.




























