Da det kasakhiske Astana-mandskab for et år siden indbød medierne til en snak inden starten på Tour de France i Vendée-departementet, foregik seancen i et beskedent lokale på holdets hotel, og begivenheden tiltrak sig først og fremmest dansk bevågenhed på grund af kaptajnen Jakob Fuglsang.
Bossen Alexandr Vinokourov og sportsdirektør Dmitri Fofonov måtte stort set nøjes med at optræde som statister uden at forstå ret meget af hvad der skete, fordi samtalen hovedsagelig foregik på dansk.




























