Hviledagen i Vuelta at España, som deltagerne efter de vilde strabadser i Andorra tilbringer i Frankrig, hvor rundturen i morgen fortsætter med en 36,2 km lang enkeltstart fra Jurancon til Pau, blev blandt andet brugt til offentliggørelsen af den mest omfattende handel på ryttermarkedet op til næste sæson.
I en pressemeddelelse bekendtgjorde det franske 2. divisionshold Arkéa-Samsic nemlig, at det i de kommende tre år har den aktuelle indehaver af den røde førertrøje i den spanske rundtur, colombianeren Nairo Quintana (Movistar), på lønningslisten.




























