Mens de nye datoer for Tour de France – 29. august til 20. september – har ligget fast i små tre uger, uden at der er skabt betingelsesløs tiltro til, at det kan lade sig gøre at gennemføre cykelsportens flagskib på det tidspunkt, har arrangørerne af alle de øvrige udsatte WorldTour-løb måttet vente indtil i dag med at erfare, hvornår der er plads i kalenderen til deres respektive begivenheder.
Nu er spændingen imidlertid udløst, efter at Den Internationale Cykelunion har færdigbearbejdet den reviderede terminsliste for begivenhederne i den øverste kategori, men stadig rummer også denne nye plan et markant forbehold for, at coronasituationen udvikler sig så gunstigt, at det ikke bliver nødvendigt med yderligere udskydelser eller aflysninger.


























