Ved middagstid inden starten på 2. etape i PostNord Danmark Rundt stod jeg i skyggen af Ribe Domkirke og sludrede med den tidligere professionelle cykelrytter Lars Bak og sportsdirektør fra det amerikanske Trek-Segafredo mandskab Kim Andersen, da sidstnævntes trumf, Mads Pedersen, kom trillende på vej mod indskrivningen.
»Tager du den i dag«, spurgte jeg henkastet den 25-årige tidligere verdensmester nærmest for at indlede en løs, uforpligtende samtale.


























