Mange minutter var der ikke gået af den 192,5 km lang 14. etape fra Saint-Étienne til Mende, før den dobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) med et eksplosivt fremstød utvetydigt tilkendegav, at han stadig i allerhøjeste grad tumler med tanker om et attentat mod Jonas Vingegaards (Jumbo-Visma) gule trone.
I en håndevending havde den 23-årige slovener sikret sig plads i en lille frontgruppe og lagt afstand til sin danske rival, men Vingegaard anede lynhurtigt faren og lukkede selv hullet.
Dermed var der sendt et kraftigt signal om, at denne lange, varme dag i Massif Central kunne rumme en fortsættelse af opgøret mellem de to hovedpersoner i det samlede klassement.
Men efter den hektiske indledning overlod duoen de fremtrædende roller til andre og bekymrede sig ikke om, at et stort udbrud slap fri med den 31-årige australier Michael Matthews (Team BikeExchange-Jayco) som den jublende triumfator, da han krydsede målstregen som vinder 15 sekunder foran italieneren Alberto Bettiol (EF Education).
Vingegaard umulig at ryste
Først langt senere udspilledes det næste akt af dysten mellem Pogacar og Vingegaard, og selv om sloveneren flere gange forsøgte at skrue tempoet i vejret på den 3,8 km lange stigning op til målet på flyvepladsen i Mende, rystede det på ingen måde danskeren. Mens alle andre, som de tidligere havde fulgtes med, sakkede agterud, sad Vingegaard klinet til Pogacars baghjul uden på noget tidspunkt at vise det mindste svaghedstegn.
Med Pogacar over stregen som nr. 23 og Vingegaard umiddelbart noteredes begge for et minus på 12.34 minuter, uden at det dog ændrede noget på situationen i styrkeforholdet mellem dem.
Derimod tog de afstand til de øvrige klassementskandidater, som var ude af stand til at følge dem i finalen, og således satte waliseren Geraint Thomas (Ineos Grenadiers) 17 sekunder til. Dermed er han nu på den samlede 3.-plads 2.43 minutter bagud, mens Pogacars minus til Vingegaard fortsat lyder på 2.22 minutter.
Da de bedst placerede i sammenlagt besluttede sig for at holde en kortere våbenhvile, banede det efter cirka 40 km vejen for det udbrud på 23 ryttere, der fik afgørende indflydelse på etapens udfald.
Med lidt over 52 km tilbage satsede Matthews alene, og han fik selskab af Andreas Kron (Lotto Soudal), østrigeren Felix Grossschartner (Bora-hansgrohe) og spanieren Luis Leon Sanchez (Bahrain Victorius), mens Jakob Fuglsang (Israel Premier Tech) sad i feltet umiddelbart efter.
Det tegnede lovende perspektiver for mere dansk succes, men 25 km fra mål punkterede Kron, og dermed var hans chancer forspildt, og Fuglsang endte i finalen på en 6.-plads 58 sekunder efter vinderen.
Matthews var igen alene i front på den sidste stejle klatretur, der først fladede ud 1,2 km fra stregen, men han blev hentet af Bettiol, der som den eneste formåede at tage kampen op med australieren.
Italieneren overhalede endda Matthews og lagde afstand til ham, men med mobilisering af næsten overmenneskelige kraftressourcer svarede australieren igen, og var ovenikøbet i stand til atter at distancere Bettiol.
Det var Michael Matthews’ anden sejr i denne sæson, efter at han i foråret slog til på en etape i Volta a Catalunya, og det var fjerde gang i karrieren, han hyldedes som etapevinder i Touren, efter at det senest skete i 2017.
For fredagens imponerende danske etapevinder Mads Pedersen (Trek-Segafredo) stod det hurtigt klart, at han ikke ville blande sig forude, og han måtte stille sig tilfreds med at optræde med det røde rygnummer som den mest angrebsivrige undervejs mod den store triumf i Saint-Étienne.
Og så dryppede Den Internationale Cykelunion, UCI, i øvrigt lidt malurt i Mads Pedersens sejrsbæger, for det var åbenbart observeret, at danskeren havde kastet affald væk udenfor den autoriserede zone, og det udløste den automatiske straf for den forseelse: Små 4.000 kr. i bøde og fratrækning af 25 af de 120 verdensranglistepoint, som førstepladsen indbragte.
Cort med glade minder
Den 202,5 km lange 15. etape fra Rodez til Carcassonne bringer specielt glade minder frem hos den ene af årets tre danske sejrherrer, for det var i målbyen med det fantastiske middelalderpræg – det historiske centrum er optaget på Unescos verdensarvsliste - at Magnus Cort for fire år siden hjemførte sin første Tour-triumf.
I finalen på 2018-udgaven af 15. etape, der udgik fra Millau, overrumplede den spurtstærke dansker sine sidste to følgesvende spanieren Ion Izagirre og hollænderen Bauke Mollema, mens hans daværende Astana-holdkammerat Michael Valgren som nr. 4 var 30 sekunder efter.
Det var den lysende danske bedrift i Tour de France det år, da Jakob Fuglsang sluttede som nr. 12 sammenlagt, mens Jonas Vingegaard endnu slog sine folder hos sportsdirektør Christian Andersen på det hjemlige 3. divisionsmandskab Team Colo Quick.
I den aktuelle virkelighed jagter førstnævnte stadig ihærdigt Tour-succes, mens Vingegaard allerede har opnået den og næppe udfordres alvorligt på færden til Carcassonne, hvor en 3. kategori-stigning cirka 50 km fra mål med efterfølgende kuperet terræn kan tænkes at volde sprinterne problemer.
(Herunder Ritzaus Live-blog)
