De danske ryttere Jonas Gregaard og Anthon Charmig er udtaget til Tour de France.

Norsk cykelhold udtager to danskere til Tour de France

Jonas Gregaard fra Uno-X Pro Cycling Team ses her under etapeløbet Paris-Nice. 1. juli  skal han sammen med sit hold - herunder danske  og Anthon Charmig - prøve kræfter med Tour de Frances 21 etaper.  Foto: Claus Bonnerup/Claus Bonnerup
Jonas Gregaard fra Uno-X Pro Cycling Team ses her under etapeløbet Paris-Nice. 1. juli skal han sammen med sit hold - herunder danske og Anthon Charmig - prøve kræfter med Tour de Frances 21 etaper. Foto: Claus Bonnerup/Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Det norske cykelhold Uno-X har tirsdag udtaget danskerne Jonas Gregaard og Anthon Charmig til Tour de France. Det bekræfter holdet på et pressemøde. Gregaard og Charmig er de første danske ryttere, der officielt er udtaget til Touren.

Flere andre cykelhold ventes i de kommende dage at udtage deres Tour-hold, og heriblandt vil Jonas Vingegaard efter planen blive annonceret officielt hos Jumbo-Visma. Ud over de to danskere hos Uno-X er sprinteren Alexander Kristoff udtaget til Touren. Han er på papiret holdets største navn.

Store forventninger

Gabriel Rasch, der er ledende sportsdirektør hos Uno-X, forklarer lidt om danskernes rolle. Han har store forventninger til Gregaard, som får lov til at gå med i udbrud.

»Han har en særlig næse for at komme med i udbruddene, og han er helt sikkert en af dem, vi gerne vil se i udbrud eksempelvis på etaperne i Massif Central. Får han muligheden, kan han lave noget stort«, siger Gabriel Rasch.

Også Charmig får lovende ord med på vejen.

»Han har noget x-faktor. Vi har set tidligere, at han er en god afslutter, kan komme i udbrud, og han klatrer virkelig godt«, lyder det fra sportsdirektøren.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her