Col du Tourmalet blev opfundet i cykelsporten som et bestialsk forsøg på krisehåndtering. Bare syv år inde i Tour de Frances levetid frygtede løbets fader, Henri Desgrange, at det ville uddø. Der manglede drama, som kunne føre til mere omtale. Alphonse Steinés havde længe opfordret sin chef Desgrange til at sende rytterne op i Pyrenæerne. For mere end hundrede år siden var det en vanvittig idé. Pyrenæerne blev anset som ufremkommeligt landskab. Men Desgrange var desperat. Han sendte Steinés ud for at rekognoscere terrænet i jagten på spektakulære udfordringer. I sin søgen fandt Alphonse Steinés frem til Tourmalet sammen med en lokal guide. Der var blot en grusvej, som førte over toppen. Et uvejr rasede, mørket faldt på, og bilen kørte fast. Guiden ville ikke mere, og han råbte op om vilde bjørne i området. Alligevel fortsatte Steinés, angiveligt i laksko. Han rundede toppen, før han på turen ned begyndte at tumle rundt. Han gled ned ad skrænter, for vild og faldt ned i en iskold flod. Heldigvis for Steinés blev han fundet forfrossen og forslået, fordi guiden havde alarmeret et eftersøgningshold. Ved første lejlighed sendte Steinés et telegram til Desgrange.
»Krydset Tourmalet til fods. Stop. Vældig god vej. Stop. Fuldt passabel«.
