Bradley Wiggins vandt ikke 8. etapes enkeltstart i Giro d'Italia, men Sky-kaptajnen kunne bruge andenpladsen til at få sat på plads, at han stadig er en alvorlig bejler til den samlede sejr i det italienske etapeløb.
»Det var, hvad det var, og det har fået os tilbage i kampen. Det bliver et vanvittigt ræs i de næste to uger«, siger Wiggins til holdets hjemmeside.




























