Da den 97. udgave af Giro d’Italia, som køres næste år fra 9. maj til 1. juni, i dag præsenteredes i Milanos Palazzo del Ghiaccio, fornemmedes det ikke, at moderselskabet bag gigantbegivenheden RCS MediaGorup i øjeblikket arbejder på højtryk for at finde ud af, hvordan omkring 100 mio. kr. er forsvundet fra pengekassen.
Og det skinnede heller ikke igennem, at manden, der siden 2011 som en central skikkelse i dattervirksomheden RCS Sport, Michele Aquarone, har haft ansvaret for den italienske rundtur i den sammenhæng, er midlertidig suspenderet.




























