Begge de gange, der er dystet om VM-titlen i holdløb for firmamandskaber, har belgiske Omega Pharma-Quick Step kunnet sole sig i guldglans.
I går måtte de seneste sæsoners mest vindende kollektiv tage til takke med andenpladsen slået med fem sekunder af Orica-GreenEdge, da den kollektive tempodisciplin indledte Giro d’Italia-strabadserne i Belfast, men i betragtning af, at ingen af de ryttere, der har været med til at hjemføre verdensmesterskaberne, var til disposition, kan manager Patrick Lefeveres tropper være ovenud tilfredse med det facit.


























