I lang tid efter den kaotiske afslutning på dagens Giro d’Italia-etape fremgik det af de foreløbige resultatlister, at begge Bjarne Riis’ trumfer i det samlede klassement, polakken Rafal Majka og ireren Nicolas Roche, havde sat så meget til på grund af det voldsomme styrt 10 km fra mål, at alle chancer for succes var sat over styr.
Men da tågen lettede over det forvirrende hændelsesforløb, og det lykkedes at trænge til bunds i virvaret, godtgjordes det da også, at meldingen for Majkas vedkommende var helt forfejlet, mens den desværre holdt stik i Roches tilfælde.




























