Frygten var atter en særdeles ubehagelig ledsager for Tour de France kongen Bradley Wiggins (Sky) på dagens 173 km lange 9. Giro d’Italia etape fra Sansepolcro til Firenze. Men den 32-årige englænder slap fra et nyt regnvejrsmareridt uden uheld og tidstab – det sidste takket være en ihærdig indsats af holdkammeraterne, da Wiggins endnu engang viste en forbløffende skræk for en rytter af hans klasse på en glat nedkørsel og satte omkring et minut til i forhold til de øvrige klassementsaspiranter. Russisk succes efter flot solosoffensiv Sky-kollektivet indhentede imidlertid det tabte terræn igen, og Wiggins fulgtes med de øvrige favoritter til mål 1.03 minut efter den russiske etapevinder Maxim Belkov (Katusha), der umiddelbart efter toppen af 1. kategori stigningen Vallombrosa med cirka 60 km tilbage sagde farvel til sine ledsagere i dagens lange udbrud. Belkov satsede fyldt med vovemod ned ad bjerget, hvor Wiggins nogle minutter senere så tydeligt afslørede, at han langt fra har glemt det styrt, han udsattes for under nogenlunde tilsvarende forhold i fredags. Colombianer troede, han havde vundet Russeren var ikke at stoppe, og selv om han blev jagtet ihærdigt bagfra, holdt han hjem til karrierens fornemste triumf med et forspring på 44 sekunder til den nærmeste rival colombianeren Carlos Betancur (Ag2r). Denne havde tilsyneladende mistet overblikket i satsningen på at hente Belkov, for også Betancur rakte armene jublende i vejret, som om det var ham der havde vundet. Lige efter ham trak landsmanden, Jarlinson Pantano (Colombia), der umiddelbart inden var blevet passeret, en anelse på smilebåndet, for han vidste udmærket, at Belkov allerede var kommet i mål. Evans erobrede poiinttrøjen Pantano og svenskeren Tobais Ludvigsson (Argos-Shimano), der havde fulgtes med russeren i en stor del af den oprindelige offensiv, havde nemlig over adskillige kilometer stridt ihærdigt, men forgæves for at nå frem til Belkov. Ludvigsson klarede sig hjem til en fjerdeplads, mens australieren Cadel Evans (BMC), noteredes som nr. 5, da han var første mand over stregen i favoritgruppen og dermed sikrede sig førertrøjen i pointkonkurrencen. I det selskab, som omfattede godt 30 mand, befandt sig også den italienske indehaver af den lyserøde førertrøje Vincenzo Nibali. Hans Astana-mandskab kontrollerde stort set hele etapen, men arbejdet krævede så mange kræfter, at Nibali til sidst kun havde estlænderen Tanel Kangert hos sig. Sidste års vinder gik ned Kangert, der kørte en fremragende enkeltstart i går, belønnedes for sliddet med avancement fra 12. til 10. pladsen, idet etapen mod slutningen formede sig som en nedtur for sidste års samlede triumfator canadieren Ryder Hesjedal (Garmin-Sharp). Hesjedal kom i mål som nr. 43 med et minus på 2.09 minutter til Belgov og dermed lidt over et minut til sine formodet værste rivaler. Dermed dumpede han fra sjettepladsen ned som nr. 11 med 3.11 minutter op til Nibali. Italieneren har stadig Evans, hollænderen Robert Gesink (Blanco) og Bradley Wiggins – englænderen kom i mål som nr. 24 - tættest på sig henholdsvis 29 sekunder, 1.15 og 1.6 minut bagude. Majka op som nr. 16 Team Saxo-Tinkoffs Rafal Majka var atter med i det fine selskab og kom i mål på 20. pladsen. Da hoderen Pieter Weening (Orica-GreenEdge), der lå på 11. pladsen, samtidig satte tid til, rykkede den 23-årige polak i dansk tjeneste atter en position frem og er nu nr. 16 4.09 minutter efter Nibali.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























