I en hæsblæsende finale på den cirka seks km lange stigning op mod målet i Viggiano blev favoritterne i Giro d’Italia for første gang tvunget til at bekende kulør på den 203 km lange 5. etape, som indledtes i Taranto.
Med den 24-årige italiener Diego Ulissi (Lampre-Merida) først over stregen var det ganske vist ikke et af de varmeste bud på de overordnede topplaceringer, der kunne lade sig hylde som vinder, men dem fandtes der adskillige af i kølvandet på sejrherren.




























