Ligesom langt størstedelen af de øvrige 178 tilbageværende deltagere i Giro d’Italia har de tre danskere – Chris Anker Sørensen og Christopher Juul-Jensen hos Tinkoff-Saxo og Lotto-Belisols Lars Bak – hidtil hørt hjemme i den store anonyme masse, som ikke har haft mulighed for at jagte personlig succes.
De to førstnævnte får nok vanskeligt ved at bryde det mønster, eftersom alt på det russiske mandskab med den danske sportslige ledelse er koncentreret om at varetage den polske klassementstrumf Rafal Majkas interesser, men anderledes tegner situationen sig for Lars Bak.




























