Snemasser i betragtelige mængder vil givetvis ligge massivt langs ruten, når Giro d’Italia i dag på 19. etapes 162 km fra Pinerolo til Risoul passerer løbets højeste punkt Colle dell’Agnello 2.744 meter over havets overflade.
Men vejen er ryddet, og vejrudsigten tegner så lovende, at der ikke skulle blive brug for den plan B, som løbsdirektør Mauro Vegni og hans stab for flere måneder siden har udtænkt for under alle omstændigheder at kunne få både den umiddelbart forestående og morgendagens etape afviklet.


























