Mens afslutnigen på gårsdagens Giro d’Italia-etape var nogenlunde forudsigelig, når det gælder formen, om end det naturligvis ikke var til at vide, at colombianeren Fernando Gaviria (Quick-Step Floors) ville slå så overbevisende til i massespurten, hersker der en del uenighed om, hvordan kampen om sejren på den 217 km lange 6. etape fra Reggio Calabria til Terme Luigiane vil udfolde sig.
Profilen over den lange færd kunne måske nok ved et overfladisk blik forlede nogen til at tro, at der er lagt op til et nyt sprinteropgør, men nærstuderes ruten, tegner der sig et andet billede.


























