Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I dag er der næppe udsigt til, at Tom Dumoulin må kæmpe ligeså hårdt for at bevare sin lyserøde førertrøje, som tilfældet var i går.

I dag er der næppe udsigt til, at Tom Dumoulin må kæmpe ligeså hårdt for at bevare sin lyserøde førertrøje, som tilfældet var i går.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frisk Dumoulin meldes efter chokket i går klar til nyt forsvar af førertrøjen

Ingen tegn på, at den hollandske førstemand i Giro d'Italia er ramt af sygdom, siger hans sportsdirektør.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med de uforudsete hændelser på gårsdagens etape in mente kan det måske forekomme noget dristigt skråsikkert at påstå, at den 219 km lange 17. etape fra Tirano til Canezei i dag ingen indflydelse får på toppen af det samlede klassement i Giro d’Italia.

Nok opererer rytterne stadig i bjergene i Sydtyrol, men der er slet ikke tale om stigninger af samme omfang som i går, hvilket bl.a. også fremgår af, at arrangørerne i bedømmelsen af sværhedsgraden kun har tildelt etapen 3 stjerner.

Et markant samtaleemne omkring Giroen vil utvivlsomt længe endnu være den usædvanlige hændelse, den hollandske indehaver af den lyserøde førertrøje Tom Dumoulin (Team Sunweb) kom ud for på 16. etape, da han kort før den sidste klatretur op til toppen af Umbrailpass måtte af cyklen for at forrette sin nødtørft inde på en mark.

Kampvilje med stor moralsk betydning

Team Sunwebs sportsdirektør Aike Visbeek finder det uhyre vigtigt, at Dumoulin formåede at mønstre den kampvilje, som gjorde det muligt for ham ikke at sætte mere tid til.

»Det har enorm moralsk betydning, at Tom beholdt trøjen og helt alene var i stand til at køre næsten ligeså stærkt op ad det sidste bjerg som Quintana og Nibali, der jo befandt sig i en lille gruppe«, fastslår Visbeek på holdets hjemmeside.

»Der er absolut intet, der tyder på, at Tom er syg. Maveproblemet var et engangstilfælde. Ellers havde det også set anderledes truende ud. Der er stadig etaper, hvor Tom kan hævde sig blandt de bedste, og så venter enkeltstarten til Milano jo heldigvis også forude. Han har mistet tid, men situationen tegner sig stadig særdeles gunstig«.

Forsonende ord fra Dumoulin

Når Dumoulin optrådte så afmålt og mut ved podieseancen, havde det intet at gøre med, at hans konkurrenter undlod at vente på ham, da han havde haft sit famøse uheld.

»På det tidspunkt var løbet i fuld gang. Steven Kruijswijk havde angrebet forude, og jeg kunne ikke forvente, at de andre ikke forcerede«, konstaterede hollænderen på pressemødet efter dog inden at have udtrykt sig i lidt mere utilfredse vendinger.

»Det var noget andet, da jeg besluttede, at vi skulle sætte farten ned forleden, da Nairo Quintana styrtede. Da var situationen ikke så tilspidset«.

»Jeg er simpelthen bare dybt skuffet over det, der skulle overgå mig, når jeg ellers følte mig virkelig godt kørende«.

Kamp om at komme med i udbruddet

Straks fra start i dag vil der givetvis blive udfoldet hektiske bestræbelser blandt ryttere, der har sat en del tid til i det samlede klassement, på at komme i udbrud.

De to svære stigninger, som ruten rummer, Aprica og Passo del Tonale – bjergspurter i 2. kategori – er overstået efter 60 km, og det er usandsynligt, at nogle af de topplacerede ryttere sammenlagt vover sig ud i angreb på så tidligt et tidspunkt.

For dem handler det i dag nok mest om at overvåge hinanden, for den resterende del af etapen byder ikke på de indlysende muligheder for at sætte en storoffensiv ind.

Lang, men ikke særlig stejl finalestigning

Fra toppen af Passo del Tonale i 1.883 meters højde går det nedad i omkring 65 km, og når det laveste punkt på ruten er nået i San Michele d’Adige 210 meter over havets overflade, stiger det de resterende knap 90 km støt og roligt op mod mål.

I starten af denne strækning er indlagt en bjergspurt i 3. kategori, mens der ingen point er til uddeling ved selve målpassagen i Canezei, og det fortæller også lidt om, at der langt fra er tale om nogen heftig stigning, men blot om et langt, sejt træk op til finalen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Canezei har kun to gange tidligere været målby i Giroen. I 1978 sejrede italieneren Gianbattista Baronchelli, der sluttede som nr. 2 sammenlagt, mens hollænderen Johan Van der Velde i 1987 var først over stregen.

100 flasker øl som præmie til Lars Bak

Og så var der i øvrigt ud på aftenen i går en helt speciel præmie til den danske veteran Lars Bak (Lotto Soudal).

En café på toppen af Stelvio havde udlovet 100 flasker af den belgiske Kwaremont-øl til den tungeste rytter i feltet, som kæmpede sig over tinden 2.758 meter over havet, og det viste sig altså at være den 37-årige dansker.

Lars Bak modtager sin helt specielle præmie - 100 flasker øl som den tungeste rytter over Stelvio.

Lars Bak modtager sin helt specielle præmie - 100 flasker øl som den tungeste rytter over Stelvio.

De officielle opgørelser ved lægetjekket inden Giroen afslører, at Lars Bak i hvert fald på det tidspunkt vejede 80 kilo, polakken Marcin Bialoblocki (CCC Sprandi) 79 og polakken Tom Stamsnijeder (Team Sunweb) 77.

»Jeg anede ikke, at jeg var den tungeste i feltet, men jeg er da sikker på, at hele holdet sætter pris på denne præmie«, lød det fra en storsmilende Lars Bak, da han modtog de mange flasker i aftes på hotellet.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden