Kun uheld kan formentlig forhindre Tadej Pogacar i at vinde Tour de France for fjerde gang. Og Jonas Vingegaard ligner efterhånden en lige så oplagt toer.
Bjergenkeltstarten på 13. etape fredag eftermiddag slog yderligere et søm i hierarkiet i toppen i verdens største cykelløb.
Tadej Pogacar leverede endnu en opvisning på de 10,9 kilometer op til flyvepladsen i Peyragudes og vandt med et forspring på 36 sekunder til sin danske rival.
Før Tour-starten ville det resultat utvivlsomt have været en skuffelse for Vingegaard.
Men hans præstation på enkeltstarten kom til at markere en oprejsning efter afklapsningen på Hautacam dagen før og i forhold til den første, flade enkeltstart i sidste uge.
Dengang blev han blot nummer 13 og tabte mere end et minut til etapevinder Remco Evenepoel. Fredag overhalede Vingegaard den belgiske enkeltstartsverdensmester, der var startet to minutter før.
»Benene var rigtig, rigtig, rigtig gode, og jeg kan være stolt over min præstation. Jeg kunne ikke gøre det meget bedre. At komme tilbage på den måde efter i går (torsdag, red.) er sindssygt fedt«, sagde Vingegaard bagefter.
Ilden var tilbage i øjnene på den 28-årige dansker, der torsdag var så skuffet over udviklingen på Hautacam, at han helt usædvanligt ikke mælede et ord til hverken medierne eller Visma-holdets egne kanaler.
Men trods en glimrende præstation kunne han intet stille op over for Tadej Pogacar, der førte ved samtlige mellemtider.
»Denne bjergenkeltstart var et stort spørgsmålstegn for mig i sæsonforberedelserne. Men alt lykkedes til perfektion«, lød det fra Pogacar.
Sjældne bjergenkeltstarter
Bjergenkeltstarter er forholdsvis sjældne i Tour de France og i World Tour-løb i det hele taget.
Sceneriet er spektakulært, men logistisk er det ofte ekstremt upraktisk.
Fredagens startby, Loudenvielle, er en lille flække med godt 300 indbyggere og én adgangsvej, hvor tilskuere og hele Tour de France-følget holdt i timelange køer hele formiddagen.
Og når sportsdirektørerne havde guidet rytterne igennem enkeltstarten, måtte de kaste følgebilen ud på en lang og tidskrævende omvej for at komme tilbage til startområdet igen.
Men publikum på bjergtoppen fik en god dag i solen og kunne se Pogacar knytte næven i triumf, da han passerede målstregen. Han manede dog til ro, da han bagefter blev spurt, om han overhovedet kan røres.
»I 2022 og 2023 havde jeg dårlige momenter. Jeg gik ned, og jeg tabte Touren. Altså, jeg gjorde det fint i begge løb, sluttede på andenpladsen og vandt etaper, men der var punkter, hvor andre kunne tage tid på mig«.
»Man ved aldrig. Der kan komme tidspunkter i denne Tour, hvor de andre har bedre dage end mig. Jeg vil ikke sige, at jeg er urørlig, selv om jeg selvfølgelig forsøger at være det«, sagde han.
Førsteudfordreren til Pogacar og Vingegaard, Remco Evenepoel, havde til gengæld igen svært ved at gøre sig gældende, da vejen begyndte at gå opad.
Han startede godt på det første flade stykke, men endte altså med at blive overhalet af Vingegaard på det sidste, meget stejle stykke op mod mål og endte som nummer 12.
ritzau
fortsæt med at læse
