Han vidste jo nok godt, at han havde skrevet historie. Fausto Coppi. Da han i juli 1952 stod i en lille bjerglandsby på den franske side af Alperne og med en klud tørrede støv og sved væk fra de trætte øjne foran klynger af journalister og beundrende tilskuere.
Kort forinden havde han krydset målstregen med et reservedæk over skulderen og 266 kilometer i benene som den første cykelrytter nogensinde til at vinde en Tour de France-etape, der sluttede på et bjerg.