»Nu skal vi fejre det her med en ordentlig flaske champagne til middagen hjemme på hotellet. Men der skal hverken spises eller drikkes for meget. For i morgen skal jeg have en ny gul trøje«.
Fabian Cancellara, Team CSC’s aktuelle schweiziske Tour de France-stjerne, har mod på meget mere succes i verdens skrappeste cykelløb, efter at han i dag satte et forrygende punktum på en ellers dræbende kedsommelig etape.
»Der er plads til mange flere gule trøjer i holdets bus, så jeg agter da at samle så mange som muligt. Hvornår eventyret slutter, kan jeg ikke sige. Det afhænger jo i høj grad af, hvornår de andre har tænkt sig at angribe mig«, siger Cancellara, der med sejren snuppede 20 bonussekunder og nu sammenlagt har 33 ned til tyskeren Andreas Klöden (Astana) på andenpladsen. Lang distance og strid modvind
»Ingen var interesseret i at sætte tempo på dagens etape, og det skyldes nok både den lange distance, en strid modvind og så den kendsgerning, at det vel overraskede de fleste, at vi ikke sendte hele holdet frem, som vi gjorde de to foregående dage, da udbryderne skulle jagtes«.
»Vi havde imidlertid besluttet os for at spare på kræfterne, fordi der endnu er meget lang vej til Paris. Og der er jo også andre mål for holdet senere i løbet«.
»Om vi anvender den samme taktik i morgen, skal jeg ikke kunne sige, men det er vel sandsynligt, for på en etape som den, der venter, må det være op til sprinterholdene at sørge for, vi kommer samlet hjem«. Nervøs for trøje
»På et tidspunkt undervejs i dag var jeg da nervøs for, at jeg ville miste trøjen. For jeg vidste godt, at Nicolas Vogondy, som var med i udbruddet, truede mig«.
»Derfor sørgede vi også en kort overgang for, at forspringet ikke blev for stort. Og til sidst gik vi atter frem, og det gjorde det muligt for mig at sætte den afgørende offensiv ind«.
»Jeg så, at nogle af de andre blev lidt overraskede over brostenene i Compiégnes gader lige inden selve opløbsstrækningen. Det var først dér, jeg efter en pludselig indskydelse angreb. Og så gav jeg ellers bare alt, hvad jeg havde i mig«.
Satsning kostede tid
Hvor krævende CSC’s satsning i den afsluttende jagt på udbryderne var, ses af, at fire af rytterne, Kurt Asle Arvesen, Inigo Cuesta, Stuart O’Grady og David Zabriskie, var blandt de få, som mistede tid på etapen. Men det er blot et bevis på, at de ydede et optimalt bidrag til Cancellaras triumf.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø