Efter fire Tour de France etaper, hvor udbrydere forgæves har søgt at holde det jagtende felt bag sig, synes den offensiv, der givetvis også etableres i dag at have anderledes opmuntrende muligheder for at blive ført succesrigt til ende. For de 182,5 km fra Chablis til Autun foregår i et terræn, som tilgodeser de angrebslystne, mens forfølgerne har vanskeligt ved at kontrollere begivenhederne. »Jeg kender ikke selv ruten i detaljer, men det gør min franske kollega Alain Gallopin, og han har advaret om, at det er en meget vanskelig opgave, der forestår«, fortæller Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »Gallopin mener, at etapen er ligeså skrap som de, vi kender fra Massif Central, og det er en af grundene til, at jeg tror, det kan blive svært for Fabian Cancellara at forsvare førertrøjen, selv om han er stærkt opsat på det«. Otte bjergspurter På turen fra den verdensberømte vinby i Bourgogne til en af Frankrigs talrige historiske perler, Autun, præsenteres rytterne for ikke færre end otte bjergspurter, og selv om det ikke er de skrappeste klatreudfodringer, der bydes på, vil de utvivlsomt skabe ravage i feltet. Og med seks af dem indenfor de sidste 100 km, synes det næsten udelukket, at feltet kommer samlet hjem. Sprinterholdene har ingen interesse i at lægge en dæmper på eventuelle udbryderes foretagsomhed, for de spurtstærke afsluttere har næppe de store chancer for at befinde sig i forreste gruppe på samtlige stigninger. Fra toppen af den sidste af disse er der kun 8,5 km til mål, og det er her, den definitive udskilning i kampen om sejren meget vel kan tænkes at ske. Ansvaret ligger hos favoritterne Ansvaret for, at etapen ikke løber løbsk, påhviler mandskaberne med fremtrædende kandidater til slutplaceringerne i toppen af det samlede klassement. Favoritterne selv vil næppe indtage hovedrollerne, for det er trods alt lige vel tidligt for dem at vise, hvad de rummer. Det bliver der rig lejlighed til på løbets første store bjergetape på søndag. Men deres holdkammerater skal sørge for, at de ikke taber for meget tid, eller måske oven i købet vinder lidt i forhold til deres formodet værste rivaler. Svensk triumf for ni år siden Mens Chablis aldrig tidligere har været start- eller målby i Touren, har Autun taget imod den professionelle cykelkaravane en enkelt gang. Det skete i 1998, da svenskeren Magnus Bäckstedt, som dengang repræsenterede Crédit Agricole, sejrede netop efter et langt udbrud. Ganske vist var betingelserne anderledes, fordi det var 19. etape, og ingen af de ryttere, som udmærkede sig den dag, udgjorde en trussel for de førende i det samlede klassement. Men det geografiske betingelser var nogenlunde de samme, selv om etapen udgik fra La Chaux de Fonds i Schweiz, og det understreger chancen for at få held med et fremstød. Udbruddet bestod oprindelig af 12 mand, men mod slutningen skilte Bäckstedt sig ud sammen med hollænderen Maarten Den Bakker, italieneren Eddy Mazzoleni og franskmanden Pascal Derame, og de placerede sig i spurten i denne rækkefølge. Feltet kom i mål mere end 16 min. senere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Skal du betale mindre i skat? Prøv vores beregner og få svaret
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























