Endnu en dag med store smil i CSC-lejren.

Begejstringen blev bestemt ikke mindre af, at det ikke på forhånd var ventet, at holdets schweiziske Tour de France-trumf Fabian Cancellara ville beholde den gule førertrøje efter de 182,5 km fra Chablis til Autun. »Det her er en herlig bonus i et løb, som allerede har bragt os så mange glæder«, konstaterede en særdeles tilfreds Team CSC sportsdirektør Kim Andersen efter en begivenhedsrig og undertiden også lidt for dramatisk en etape. »Vi holdt fast ved vores taktik med, at vi ikke ville bruge tilnærmelsesvis så mange kræfter som de foregående dage på at forsvare Fabians position. Men heldigvis var der jo andre, som ikke var interesserede i, at udbruddet skulle holde hjem, og så var det altså os, der vandt dette pokerspil«. Ikke helt så hård som ventet
»Etapen var ikke helt så hård, som jeg havde regnet med, men der blev jo også virkelig kørt cykelløb i dag, så formodningen om, at en offensiv kunne lykkes, holdt altså ikke stik«. »Jeg vidste, at Fabian var meget opsat på at køre i gult så længe som muligt, og som løbet udviklede sig, fik han jo alle kort spillet i hænde. Han havde selv styrken til at følge med, og han fik også den hjælp, der var nødvendig fra holdets side, da vi så, at det ikke ville koste for meget energi. Og nu snupper han en gul trøje mere i morgen. Det burde være helt sikkert med den massespurt, der er lagt op til«. En af Team CSC’s kandidater til en topplacering i det samlede klassement, spanieren Carlos Sastre, var uheldig at styrte, men tilsyneladende uden alvorlige konsekvenser. »Vi sendte hurtigt et par mand ned for at hjælpe Carlos, og det tog heller ikke lang tid, før han nåede op igen. Han styrtede kort inden, Aleaxandre Vinokourov, røg i asfalten, og jeg synes det så ud til, at kasakheren blev væsentligt værre medtaget«, konstaterer Kim Andersen. Vinderen ville have ventet på Vinokourov
Dagens sejrherre Filippo Pozzato (Liquigas) var i øvrigt ikke helt tilfreds med, at tempoet i feltet ikke blev sat ned, da Vinokourov udsattes for uheld. »Jeg opfordrede mine holdkammerater til at slække på tempoet, for jeg synes, det er urimeligt, at Vinokourov, som jeg finder meget sympatisk, skal risikere på denne måde at se sin allerstørste drøm spoleret«, siger Pozzato. »Han har arbejdet for det her hele året, og så styrter han måske helt uden egen skyld. Vi burde have respekt nok til at give ham fair betingelser ved ikke at fortsætte i samme opskruede fart, men der er åbenbart for mange interesser på spil til, at sådan noget kan lade sig gøre«. Pozzato havde på forhånd udset sig denne etape, fordi det gik let opad i spurten – en af hans specialiteter, og det lykkedes ham altså også at holde spanieren Oscar Freire (Rabobank) og landsmanden Daniele Bennati (Lampre) bag sig. Vinokourov og Klöden på hospitalet
Både Alexandre Vinokourov og Astana-kollegaen Andreas Klöden måtte i øvrigt en tur på hospitalet i Autun efter etapen til nærmere undersøgelser. I tyskerens tilfælde næres frygt for bækkenbrud. Han gennemførte ganske vist dagens strabadser i forreste gruppe, men havde store smerter, da han kom i mål. Bjergpoint til Michael Rasmussen
Michael Rasmussen meldte sig ind i bjergkonkurrencen ved at score sine første point i de to sidste af dagens otte bjergspurter. »Det var nu lidt af en tilfældighed, at jeg overhovedet fik point. Jeg sad først og fremmest forrest i feltet, fordi vi satsede stærkt på at få sat så mange af Oscar Freires sprinterrivaler af som muligt. Og bortset lige fra, at Oscar måtte nøjes med andenpladsen på etapen, fungerede den plan fint«, fortæller Michael Rasmussen, der med store forventninger ser frem til weekendens første møde med de rigtige bjerge.