Gårsdagens etape leverede et klart bevis på, at en lang række ryttere i feltet er mærket af de snart tre uger lange strabadser, og det kan meget vel også komme til udtryk på de 211 km, der i dag forestår fra Cahors til Angoulême. Terrænet er endnu mindre udfordrende end i går, men med fire mindre bjergspurter indenfor de første 70 km, er der basis for, at et tidligt udbrud kan sikre sig en pæn afstand til feltet. Og så sås det jo i går, at viljen til at iværksætte en intens jagt er særdeles behersket – sandsynligvis fordi regningen for de hidtidige prøvelser nu betales. Men det må da konstateres, at denne 18. etape egentlig burde være en sag for sprinterne. Nok er ruten nemlig kuperet nogenlunde efter danske forhold, men det er slet ikke noget, som burde sætte de spurthurtige folk ud af spillet. Boonen tæt på den store triumf Motivationen til at satse på en masseafgørelse mindskes måske af, at belgieren Tom Boonen (Quick Step) allerede er så godt som sikker på at hjemføre den grønne førertrøje for første gang i karrieren. Med et forspring på 22 point til sydafrikaneren Robert Hunter (Barloworld) skal den belgiske superstjerne være helt ude af billedet både i dag og på søndag på Champs Elysées, hvis det skal glippe for ham, mens Hunter eller den tyske veteran Erik Zabel (Milram) opnår overvældende succes. Og med et frisk indtryk af Boonen som vinder af hovedfeltets spurt i Castelsarrasin forekommer det ikke særlig sandsynligt. Udsigt til nem dag i gult Den prikkede bjergtrøje sikrede den 24-årige colombianer Mauricio Soler (Barloworld) sig definitivt, da Michael Rasmussen blev tvunget ud af løbet. Til gengæld har han på andenpladsen i ungdomskonkurrencen ingen muligheder for at true spanieren Alberto Contador (Discovery Channel). Denne vil utvivlsom solidt omgivet af sine holdkammerater i dag fører en tilbagetrukket tilværelse med det ene formål at komme så ubesværet som muligt til Angoulême. For han får brug for alle sine kræfter, når enkeltstarten fra Cognac til Angoulême i morgen afgør, om han skal indskrive sig i historien som den femte spanier – efter Federico Bahamontes, Luis Ocana, Pedro Delgado og Miguel Indurian – der vinder verdens største cykelløb. Moser slog til fra start Angoulême er for anden gang målby i Tour de France, men der er gået 32 år siden en ung, italiensk himmelstormer, Francesco Moser, susede først over stregen i en lille gruppe, der overrumplede hovedfeltet med fire sek. Moser havde også vundet prologen i Charleroi til stor fortrydelse for cykelentusiasterne i Belgien, idet han besejrede nationalhelten Eddy Merckx med to sek. Italieneren havde mistet den gule førertrøje dagen inden triumfen i Angoulême, idet han endnu ikke havde udviklet sine senere så hæderbringende tempokvaliteter maksimalt og blev slået med 33 sek. af Merckx på en 16 km enkeltstart. Moser sejrede i øvrigt i den nyindførte ungdomskonkurrence.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen
-
Forskere om farlig hantavirus variant: »Det er meget usædvanligt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner




























