Disciplinærkomitéen i det italienske cykelforbund har afsagt dom i sagen mod den tidligere CSC-kaptajn Ivan Basso for dennes tilståede indblanding i den spanske dopingaffære Operacion Puerto. Den 29-årige italiener udelukkes til 24. oktober næste år, og den dato er forbundet nået frem til ved at modregne de perioder, hvor Basso sidste sæson suspenderedes af CSC og i år af Discovery Channel. Forbundet understreger, at der i realiteten er tale om en toårig karantæne, som er den gængse ved alle førstegangs dopingforseelser. Den Internationale Cykelunion, UCI, havde på forhånd opfordret italienerne til at følge reglerne. Der var en overgang tale om, at Basso kunne se frem til en karantæne på 21 måneder, men UCI havde tilkendegivet, at det i givet fald ville kunne medføre en anke om skærpelse til den uafhængige internationale sportsdomstol CAS. Allerede ude i 236 dage Basso optrådte sidste gang for CSC i juni sidste år, fik derefter et kortvarigt comeback for Discovery Channel i foråret, men det italienske forbund har regnet sig frem til, at han i alt har aftjent 236 karantænedage gennem de sanktioner, han har været udsat for fra sine arbejdsgivere. Forbundet fastslår også, at der ikke på nogen måde er tale om rabat på strafudmålingen, fordi Basso på et tidspunkt indvilgede i at samarbejde. Det menes nemlig ikke, at denne vilje har været så udtalt, at den berettiger til nogen form for godtgørelse. Basso fortsætter med at træne Ivan Basso har på intet tidspunkt indrømmet, at han har anvendt ulovlige medikamenter eller metoder - udelukkende at han havde planlagt at gøre det. Og det har altså været tilstrækkeligt til at dømme ham. Ivan Basso var selv til stede, da dommen blev afsagt i Rom, men han ønskede ikke at knytte nærmere kommentarer til den. »Jeg overlader det fuldstændig til min advokat at vurdere de juridiske aspekter. Det eneste, jeg kan sige er, at jeg fortsætter med at træne og er indstillet på at gøre comeback i 2009«, sagde Ivan Basso.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen