Når Tour de France-feltet i dag indleder den 16 km lange klatretur op mod toppen af Col de la Colombière i 1.618 meters højde, er der udsigt til, at løbets favoritter for første gang tvinges til at bekende kulør.
For efter bjergspurten resterer kun en 14,5 km susende nedkørsel til målet i Le Grand-Bornand, og derfor er det tvingende nødvendigt for rytterne med drømme om en topplacering i slutstillingen at være med blandt de forreste på det foreløbig højeste punkt i den 94. udgave af verdens mest fascinerende cykelbegivenhed. Ikke et endegyldigt fingerpeg
Noget endegyldigt fingerpeg om, hvem der vinder Tour de France giver den 197,5 km lange 7. etape, som indledes i Bourg-en-Bresse, langt fra.
Dertil er udfordringerne inden konfrontationen med Col de la Colombière alt for beskedne.
Men skulle nogle af de formodede hovedpersoner være ude af stand til at følge med ved dette første møde med de skrappe stigninger, kan de roligt vinke farvel til forhåbningerne om et lykkeligt facit i Paris. Barske udsigter for Astana-trumfer
Etapen giver i hvert fald et delvis svar på, hvilke muligheder der tegner sig for de to hårdt mærkede Astana-trumfer, løbets storfavorit indtil for to dage siden, kasakheren Alekandre Vinokourov, og tyskeren Andreas Klöden efter den barske medfart, de var udsat for på torsdagens etape til Autun.
Begge kom i går hjem med hovedfeltet, men det er helt andre prøvelser der forestår på Col de la Colombière.
Med forbehold for denne duo må det forventes, at alle klassementsaspiranter når samlet til mål – sandsynligvis i en gruppe på omkring maksimalt 30 ryttere – og så kommer spurtstyrken til at spille den afgørende rolle i kampen om sejren.
Her synes Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) at fremstå som et godt bud på sejren. Også fordi han sandsynligvis på sit stærke mandskab vil have hjælpere, der kan assistere ham til det sidste. Vigtig dag for CSC
Både Carlos Sastre og Fränk Schleck skulle – set ud fra et CSC-synspunkt – meget gerne være i mål i samme tid som dagens vinder.
Med mindre da, det lange udbrud, som sandsynligvis etableres tidligt, har så stort et forspring inden Col de la Colombière, at det holder hjem.
Det vigtigste for Sastre og Schleck er ikke at sætte noget til i forhold til deres direkte rivaler, for de to CSC’ere er næppe hurtige nok til at kunne vinde denne etape. Afgørende weekend for Rasmussen
For de seneste to års danske bjergkonge Michael Rasmussen begynder Tour de France først reelt i dag.
»Jeg regner da bestemt med at kunne holde mig helt fremme, for jeg havde rigtigt gode fornemmelser på de mindre stigninger forleden, da jeg scorede mine første bjergpoint«, siger Michael Rasmussen.
»Det bliver imidlertid først i morgen, jeg for alvor får set, om jeg har en chance for at hævde mig i den samlede stilling, eller det udelukkende skal handle om en etapesejr og bjergkonkurrencen. I dag er der trods alt kun et enkelt bjerg på programmet, og jeg tvivler på, det vil gøre den store forskel mellem de bedste«.
»Det er næppe heller dagen, hvor jeg skal regne med at få lov til at blande mig i et udbrud. Det er mit minus på 1.36 min. i den samlede stilling slet ikke stort nok til«. Armstrong sejrede i 2004
Le Grand Bornand har været målby én gang tidligere – i 2004, da Lance Armstrong iført den gule trikot sejrede i eksklusivt selskab med tre andre topnavne, Andreas Klöden, Jan Ullrich og Ivan Basso.
Etapen kan dog ikke sammenlignes med den forestående, eftersom feltet dengang kom sydfra, og Touren var inde i den afsluttende fase.
Col de la Colombière figurerede således ikke på ruten, men det gjorde en række andre voldsomme stigninger, hvor ikke mindst den senere så berømte Floyd Landis brillerede med et enormt arbejde for sin landsmand og holdkaptajn Armstrong.
Etapetriumfen var den tredjesidste af de 22, den syvdobbelte Tour de France-triumfator noteredes for i sin karriere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere
-
Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin
-
Politiforbundet: »Hvis politikerne vil bestemme, hvad vi skal lave, skal de fandeme også bestemme, hvad vi ikke skal lave«
-
Det er tv så ligegyldigt, at en reportage fra en tom cykelkælder i Vanløse ville være det rene spænding i sammenligning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Kronik af Katja Bohn
Dil Bach




























