Bradley Wiggins’ bedrifter i Frankrig strider mod sund fornuft. Han burde ikke kunne sidde med i bjergene. Men det gør han. Godt nok tabte han i går nogle minutter til bjergspecialisterne, men han kom i mål i syvendebedste tid på løbets hårdeste Alpeetape.
LÆS ARTIKEL Fränk Schleck vinder kongeetape
Og da han er specialist på enkeltstarter, som den i Annecy i dag, kan man ikke helt udelukke, at han kravler fra sin sjetteplads op på podiet i Paris. Olympisk mester og nummer 124 Den 29-årige brite har aldrig tidligere vist evner som klassementsrytter. Derfor virker det ulogisk, at han nu blander sig i toppen af verdens hårdeste etapeløb. I 2006 blev han nummer 124 i Tour de France. Til gengæld er han kendt som en af verdens bedste baneryttere. Han er dobbelt olympisk mester i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb og mangedobbelt verdensmester. Lårbasserne passer ikke til bjergene Sagen er bare den, at baneryttere sjældent får succes i hårde etapeløb. Deres store lårbasser er perfekte til tempokørsel på flad vej, men de plejer at være for tunge til at komme over høje bjerge. Derfor vækker det opsigt, når Bradley Wiggins pludselig springer ud som bjergged. Forleden stillede den franske sportsavis L’Equipe, som er ejet af Tourens arrangør, følgende spørgsmål: »Kan vi stadig tro på mirakler i Tour de France? I lyset af afsløringer af ryttere, som først hævder at være rene og dernæst flyver gennem bjergene, virker Bradley Wiggins’ bedrifter forbavsende«. Wiggins har to forklaringer Avisen mindede om, at Wiggins’ hidtil bedste placering i et stort etapeløb var 71.-pladsen fra dette års Giro d’Italia. Så hvad er der sket? Bradley Wiggins har to forklaringer.
