Selv om den tyske veteran Jens Voigt blot to døgn efter, at der næredes frygt for hans liv på grund af det voldsomme styrt på etapen til Bourg-Saint-Maurice, i fuldt alvor har anmodet om at komme til start i næste uges Post Danmark Rundt, bliver der ikke noget ud af det. Men de hjemlige arrangører bliver ikke snydt for en af de aktuelle Tour de France aktører fra det succesrige Team Saxo Bank mandskab. »Vi har besluttet, at Nicki Sørensen erstatter Jens Voigt, og med den form Nicki er i, er jeg sikker på, han kan gøre en god figur på hjemmebane«, fastslår sportsdirektør Kim Andersen. Ren dansk trup Dermed får publikum lang de danske landeveje også lejlighed til at hylde Nicki Sørensen for den flotte bedrift, han ydede med sin sejrrige solooffensiv på 12. etape fra Tonnere til Vittel. Team Saxo Bank stiller således med en ren dansk trup til den fem dage lange begivenhed, der indledes på onsdag i Hirtshals og traditionen tro slutter den efterfølgende søndag på Frederiksberg Allé. Fuglsang styrtede i Tyskland Der var i øvrigt lige ved at opstå yderligere problemer, da sidste års vinder Jakob Fuglsang – dengang repræsenterede han Team Designa Køkken – styrtede på 1. etape af Sachsen Tour i går. »Jakob har slået sig en hel del, men var i stand til at fortsætte«, fastslår Kim Andersen. Foruden Fuglsang og Nicki Sørensen udgøres holdet i Post Danmark Rundt af de to danske mestre Matti Breschel og Lars Bak, Alex Rasmussen, Frank Høj, Anders Lund og Kasper Klostergaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.