Piet de Moor har til opgave at holde Saxo Bank-rytterne sunde. Under Tour de France har den belgiske læge nok at se til. »De har muskelproblemer, siddeproblemer, maveproblemer, og de styrter«, konstaterer Piet de Moor. Siddesår er mest udbredt. »Rytterne får sår, ofte åbne sår, af at sidde på sadlen så længe. Og så er det ikke rart at sidde seks timer på sadlen med al den friktion og sved. Vi kan ikke gøre andet end at smøre dem med creme«, siger han uden at sætte navn på de ømme bagdele. Siddesår og asfalteksem, som hudafskrabninger hedder i cykeljargon, er en del af jobbet som professionel cykelrytter i Tour de France. Det tager hårdt på kroppen at cykle over 3.000 kilometer på tre uger i skiftende hede, kulde, sol og regn.

Spørg bare Chris Anker Sørensen.

»Lige nu føler jeg mig ikke som en sindssygt sund person. Jeg er så træt. Det er nok ikke helt sundt. Der er også alt det sukker, man bliver nødt til at spise på hver etape for at holde energibalancen ved lige. Så jeg vil ikke anbefale til helsefanatikere at begive sig ud i et treugers Tour de France«, siger Chris Anker Sørensen.

På hver etape i Touren forbrænder rytterne mellem 5.000 og 8.000 kalorier, anslår Piet de Moor. For få år siden var det udbredt at give rytterne intravenøs ernæring – dvs. et drop med næring – mellem etaperne. Men den praksis hører ifølge Piet de Moor fortiden til. Rytterne spiser enorme mængder mad til morgen og aften, og på ruten propper de sig med sportsbarer og geleer, som ikke er egnet til almindelig mad, men som er spækket med kalorier.

Sukker, salt og mineraler I stedet for at ligge i drop drikker rytterne i dag en sukker, salt og mineral-blanding direkte fra drikkedunken. »Den Internationale Cykelunion har udsendt guider i, hvordan man kan forhindre at give noget intravenøst. De har vedlagt beviser for, at det ikke behøver at være intravenøst, at det også kan drikkes normalt. Det er kun, hvis rytterne har ekstremt dårlig mave og kaster op, at der er behov for at blive gjort noget. Men regler dikterer, at man så skal køre rytteren til hospitalet for at få det klaret«, siger Piet de Moor, der ikke på denne tur har haft behov for at lægge ryttere i drop. Siden 2005 har praksissen været forbudt af Det Internationale Antidopingagentur. Opstår en nødsituation, skal rytteren bringes på hospitalet, og der skal indhentes officiel godkendelse. En overgang var det desuden meget populært blandt cykelryttere at sove i ilttelt for at manipulere kroppen til at producere mere ilt. Men kunstig højdesøvn i tynd luft er også gået af mode. »For nogle år siden var det populært, men nu bruger de færreste det. Maskinen larmer så meget, at de har svært ved at sove. Og man får ikke meget ud af det under løb, det virker kun som forberedelse«, siger Piet de Moor. Kan virke ekstremt Belastningerne på de franske landeveje kan virke ekstreme, men Piet de Moor minder om, at rytterne i verdens største etapeløb er specielle. »Årsagen til, at de er på vores hold, er, at de er stærkere og mere talentfulde end almindelige mennesker. De er i god kondition og hviler meget, så det gør ikke nogen skade på deres krop«, siger han. Brian Vandborg har en lidt anden indgangsvinkel efter tre ugers lidelse. »Motion er godt, men det her kan fandeme ikke være godt for noget. Man ligger og smadrer sig selv hver dag«, siger den danske Liquigas-rytter.