Med udsigten til fire opslidende dage i Pyrenæerne, slår Team Saxo Banks holdejer, Bjarne Riis, fast, at holdet skal på hårdt arbejde, hvis kaptajn Andy Schleck skal vinde Tour de France.
For med et forspring på 31 sekunder ned til konkurrenten Alberto Contador og en enkeltstart forude er det spanieren, der står med de bedste kort på hånden.




























