Riis og Contador tror stadig på sejren

Optimisme. Riis (t.h.) og Contador ser med fortrøstning frem mod de resterende prøvelser i Tour de France.
Optimisme. Riis (t.h.) og Contador ser med fortrøstning frem mod de resterende prøvelser i Tour de France.
Lyt til artiklen

Både Bjarne Riis og hans spanske superstjerne Alberto Contador føler sig fortsat overbeviste om, at den samlede Tour de France sejr er inden for rækkevidde. »Jeg tror ikke, der sker synderlig meget i klassementet fra nu af og frem til den første bjergetape til Luz Ardiden 14. juli«, fastslår Saxo Bank-SunGards ejer. Presset hviler på de andre »Alberto er længere bagud, end jeg kunne ønske det, men det giver ingen anledning til ændring i taktikken. Nu er det andre, der skal tage ansvaret i feltet og ikke os, der skal kontrollere noget, hvilket kan lette presset«. »Det jeg har set til Alberto indtil nu, forsikrer mig, at han har den nødvendige form, og jeg tvivler stadig ikke på, at jeg har den endelige vinder«.

LÆS OGSÅ Riis øjner svaghed hos brødrene Schleck

Vanskeligere, men ikke umuligt
Alberto Contador, der søndag aften deltog i en fælles seance med sin formodet farligste rival Andy Schleck (Leopard Trek) på fransk tv, udtrykker heller ikke mere end forståelig skuffelse over lørdagens hændelser, og giver slet ikke plads til negative tanker.

»Jeg kom her for at vinde Tour de France, og det er stadig mit mål. Det er blevet vanskeligere at nå det, men bestemt ikke umuligt«, konstaterer Alberto Contador.

Bøde til Riis' hold efter regelskænderiSkal holde hovedet koldt »På de kommende etaper gælder det om at holde hovedet koldt, og frem for alt undgå uheld som lørdagens, for der er ikke råd til at miste meget mere tid«. »Heldigvis fornemmer jeg, at løbsrytmen hurtigt vender tilbage i kroppen efter den lange pause, jeg i modsætning til de fleste af konkurrenterne har haft siden Giro d’Italia«. Anledning til optimisme »Det giver anledning til optimisme, og det samme gør den indsats, vi ydede i holdløbet, hvor alle ofrede sig maksimalt. Det viser, at jeg har et ryttere omkring mig, som er parat til at bakke mig 100 procent op«. »Ganske vist tegner situationen sig efter de to første dage ikke, som jeg havde håbet, men det er også en form for motivation, og jeg har absolut ingen planer om at smide håndklædet i ringen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her