Basso: Sådan kan Schleck-brødrene ikke knække Contador

Lyt til artiklen

På en samlet femteplads inden strabadserne fortsætter i morgen med den 162,5 km lange 16. etape fra Saint Paul Trois Chateaux til Gap, er Bjarne Riis’ tidligere etapeløbsstjerne Ivan Basso (Liqiugas) i høj grad inde i billedet i kampen om podieplaceringerne i den 98. udgave af Tour de France. Efter sidste sæson med succes at have jagtet fornyet hæder i Giro d’Italia – han vandt også hjemlandets rundtur i 2006 – har den 33-årige italiener rettet hele sin satsning mod at få opfyldt drømmen om at nå til tops i nabonationens tre uger lange styrkeprøve. To gange på podiet i dansk tjeneste Basso ved, hvad der kræves, for i dansk tjeneste blev han i 2004 nr. 3 og sluttede året efter på andenpladsen – i det første tilfælde efter Lance Armstrong og tyskeren Andreas Klöden, i det andet kun med den syvdobbelte amerikanske rekordtriumfator foran sig. Som kraftigt involveret i bataljerne i Pyrenæerne giver Basso udtryk for dyb undren over den måde, brødrene Andy og Fränk Schleck hidtil har grebet tingene an på. »Deres Leopard trek mandskab er helt klart det stærkeste, og det er åbenlyst, at de er meget fokuserede på at få ram på Alberto Contador«, konstaterer Ivan Basso. Gav Contador chancen for at restituere »Men på kongeetapen i lørdags udnyttede de slet ikke muligheden for at knække spanieren. De skulle have angrebet med det samme på finalestigningen i stedet for at have ladet holdet blive ved med at fortsætte i et konstant tempo i front«. »Som det nu udviklede sig var alt for mange ryttere i stand til at følge med alt for længe. Når der sidder 20 mand fremme, kan det være svært at gøre en forskel. De skulle have sørget for, at de kun havde fire-fem rivaler tilbage og så være blevet ved med at forsøge på skift«. »Nu skete der ikke noget væsentligt, og dermed fik Contador lejlighed til at restituere yderligere, så han måske kan nå topformen i Alperne. Det var i mine øjne en helt klar fejl af brødrene Schleck«. Ikke tilfreds med sig selv Ivan Basso var heller ikke tilfreds med sin egen indsats i finalen til Porte de Beille. »Det var et terræn, hvor jeg kunne have vundet tid, men jeg var bare ikke i stand til det«, fastslår italieneren, der i høj grad var handikappet af, at hans forrygende hjælper på etapen til Luz Ardiden, polakken Sylvester Szmyd, slet ikke formåede at medvirke i den afsluttende fase. »Det betyder også, at mine chancer for at avancere er blevet reduceret, men jeg sætter min lid til de meget hårde etaper i Alperne, for her kan der vendes fuldstændig op og ned på det hele. Og endnu er det helt umuligt at sige, hvem der vinder i år«. LÆS ARTIKELCavendish tryner sine rivaler for fjerde gang i løbet

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her