Bjergtrøjen indgik i den plan om jagt på udmærkelser, Bjarne Riis skitserede inden starten på Tour de France. Ligesom alle andre havde chefen for Team Saxo Bank-Tinkoff Bank dog næppe forestillet sig, at Michael Mørkøv skulle optræde i den i seks dage og dermed sørge for, at det danske mandskab blev profileret væsentligt mere markant end det kunne forventes i den indledende fase af den tre uger lange styrkeprøve. Strategien sigter mod prikket succes Derimod har den erklærede strategi hele tiden sigtet mod, at Chris Anker Sørensen skulle søge at blande sig i kampen om den prikkede trikot på så fremtrædende manér, at der åbnede sig en mulighed for en podieplads i Paris.
ETAPE FOR ETAPE Sådan vurderer eksperten årets Tour de France
Den 27-årige dansker valgte at foretage den indledende satsning i den retning i går, selv om de fleste havde ventet, at han ville koncentrere sig om den forestående 157,5 km lange 8. etape fra Belfort til Porrentruy i Schweiz.
Skys satsning ødelagde Chris Ankers satsning
Chris Anker Sørensen fastslog efter strabadserne på færden fra Tomblaine til La Planche des Belles Filles, at det overordnede mål var etapegevinsten.
Den ville imidlertid også have sendt den danske klatrer i bjergtrøjen, som det nu skete med englænderen Chris Froome (Sky), men netop det britiske mandskabs målrettede stræben efter at sætte sig magtfuldt på løbet allerede ved den første af de tre finaler på en bjergtop, spolerede alle Chris Ankers forhåbninger om succes.
Spørgsmålet er, om angrebet i går kostede for meget
Det store spørgsmål er nu, om den danske bjergspecialist brugte så mange kræfter i går, at han må melde udsolgt i dag, når der lægges an til det lange udbrud.
Ny Tour-konge styrer mod tronen i Paris Er det tilfældet må Team Saxo Bank-Tinkoff Bank og Chris Anker Sørensen nok se i øjnene, at den prikkede trikot endegyldigt er udenfor dansk rækkevidde. Selvfølgelig har Chris Anker mulighed for at brillere senere i løbet, men der er så mange point på spil i dag, at andre ryttere med øjnene rettet mod bjergkonkurrencen kan sikre sig så stort en forspring i dag, at det bliver umuligt at hente senere. Skal gøre Mørkøv kunsten efter Kan Chris Anker derimod gøre Michael Mørkøv kunsten efter og mobilisere overskud til at følge en første flot offensiv op med endnu en af slagsen, tegner der sig lovende perspektiver for det danske engagement i den indlagte kappestrid. Etapen byder på i alt syv bjergspurter – en enkelt i 1. kategori, fire i 2., en i 3. og en i 4. – og der er ingen tvivl om, at mange andre end Chris Anker Sørensen har kigget den ud som alle tiders springbræt til hæder i den prikkede dyst. Der kan maksimalt scores 33 point, og det er af afgørende betydning, at danskeren sikrer sig en væsentlig del af disse, hvis bjergkonkurrencen stadig skal udgøre et realistisk mål. Udenlandske rivaler stræber efter gult




























