Lurende hjælper sværger fuldt Tour-troskab

Lyt til artiklen

Spekulationerne er talrige omkring den kendsgerning, at det dominerende britiske Sky-mandskab på tærsklen til Alperne står med to stærke trumfer i det samlede klassement. På tredjepladsen lurer den 27-årige englænder Chris Froome således kun 2.07 minutter efter den fem år ældre indehaver af den gule førertrøje, landsmanden Bradley Wiggins, og mange mener, at det kan bane vejen for et internt magtskifte, hvis Wiggins skulle komme i krise. Bliver hos Wiggins også på en dårlig dag Froome, der i sidste sæsons Vuelta a Espana sluttede på andenpladsen 13 sekunder efter spanieren Juan José Cobo – denne er i øvrigt i øjeblikket nr. 60 i Touren med et minus på 29.15 minutter – og 1.26 minut foran Wiggins, afviser imidlertid kategorisk, at det skulle komme på tale, at han overtager rollen som kaptajn i tilfælde af pludseligt opståede problemer for holdkammeraten. »Hvis Bradley skulle få en dårlig dag, lyder planen på, at jeg skal blive hos ham og forsøge at begrænse nederlaget, og det job har jeg da tænkt mig at udføre så perfekt som muligt«, fastslår Chris Froome. »Jeg håber selvfølgelig ikke, at den situation overhovedet opstår, men at mine kræfter i stedet først og fremmest skal sørge for at holde Bradley i gult. Og hvis det så fører til, at jeg også står på podiet i Paris, vil det være fantastisk«. »Jeg ved, at min tid nok skal komme, og jeg drømmer da også om en dag at vinde Tour de France. Og når det opstår som en realistisk mulighed, er jeg overbevist om, at jeg vil få den samme støtte fra holdet, som Bradley oplever nu. Men det bliver altså ikke i år«. Wiggins med trumf på hånden før dagens etape Talrige af Skys konkurrenter finder trøst i, at de rigtige bjergeetaper endnu resterer, men når den første af to skrappe klatreudfordringer i Alperne står på programmet med dagens 194,5 km fra Mâcon til Bellegarde sur Valserine, synes Wiggins atter at sidde med solide trumfer på hånden. Denne 10. etape er nemlig i vid udstrækning identisk med den 5., der afvikledes i Critérium du Dauphiné for godt en måned siden. Og i det franske forberedelsesløb havde Wiggins støttet af de samme hjælpere, han nu har omkring sig, ingen problemer med at forsvare den førertrøje, han på det tidspunkt optrådte i. Forsøgte angreb uden held Også da forsøgte ryttere som Cadel Evans (BMC), Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale), Denis Menchov (Katusha), Haimer Zubeldia (RadioShack-Nissan), Tejay Vangarderen (BMC) og Jurgen Van den Broeck (Lotto-Belisol) – alle at finde i Tourens top 10 netop nu - at bringe Wiggins i vanskeligheder, men uden held. Alle de nævnte plus Chris Froome var at finde i det store hovedfelt, som på Dauphiné etapen nåede til mål 59 sekunder efter den franske sejrherre Arthur Vichot (FDJ-BigMat), og to dage senere kunne Wiggins hyldes som samlet vinder foran holdkammeraten Michael Rogers, Evans, Froome og Van den Broeck.

Det særlige ved dagens etape er, at rytterne konfronteres med den første af Tourens stigninger udenfor kategorierne, Col du Grand Colombier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her