Dansk Tour-veteran er klar til ny jagt på succes

OPTIMIST. Nicki Sørensen er klar på at gå i udbrud igen. Hvis ikke i dag, så på en af de kommende Tour de France-etaper.
OPTIMIST. Nicki Sørensen er klar på at gå i udbrud igen. Hvis ikke i dag, så på en af de kommende Tour de France-etaper.
Lyt til artiklen

Da den 35-årige David Millar (Garmin-Sharp) i fredags kunne juble over en flot Tour-triumf i Annonay havde Team Saxo Bank-Tinkoff Banks veteran Nicki Sørensen tidligere på etapen været meget tæt på at slå følge med skotte og de fire andre udbrydere, som fik lov til at fuldføre deres forehavende, uden at feltet skred ind. Det ærgrer endnu den danske veteran, at han ikke var i stand til at forholde sig helt i front, men ikke mere, end at han absolut har mod på at forsøge sig i en offensiv igen. Er sikker på, at et udbrud holder hjem »Jeg er så godt som sikker på, at der kører et udbrud hjem i dag, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt denne etape er den rigtige for mig«, siger Nicki Sørensen inden de 191 km fra Limoux til Foix.

LÆS OGSÅ Ærgerlig Nicki S. fik grønt lys af Wiggins

»Jeg er meget opsat på at angribe igen, men hvis jeg kommer til at sidde sammen med nogle rigtigt stærke bjergryttere, er jeg bange for, at jeg kommer til kort«.

»Den sidste af de to stigninger mod slutningen skulle nemlig være meget stejl, og jeg risikerer at blive sat af de skrappe klatrere. Men jeg har bestemt ikke opgivet på forhånd, og skulle det ikke blive i dag, prøver jeg senere«.

Chefen tror også på en offensiv

Chefen for det danske mandskab Bjarne Riis regner også med, at et tidligt fremstød har særdeles gode chancer for at holde feltet på afstand helt til vejs ende, fordi det vil passe fint ind i Bradley Wiggins’ og Skys kram.

»Vores ryttere har hidtil været gode til at markere sig i udbrud, og jeg tror da også på, det kan lade sig gøre igen i dag«, fastslår Bjarne Riis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her