I et interview med den russiske udgave af Eurosport fastslår Bjarne Riis’ nuværende samarbejdspartner, den russiske rigmand Oleg Tinkov, at hans virksomhed Tinkoff-Bank i den kommende sæson bliver hovedsponsor for det danske cykelmandskab.
»Mine ambitioner i cykelsporten rækker videre end til at være sponsor nr. 2, så fra næste sæson kommer vores hold til at hedde Tinkoff Bank-Saxo Bank«, fastslår Ole Tinkov i samtalen med den russiske tv-station for dog samtidig at understrege, at aftalen ikke er helt på plads endnu.




























