Mark Cavendish går for at være verdens bedste sprinter. Englænderen er storfavorit til at ryge først over stregen, hvis feltet kommer samlet i mål på etapen mellem Monaco og Brignoles.
Hovedpersonen selv er tydeligt nervøs på grund af forventningspresset, fortæller Brian Holm, som er Cavendishs sportsdirektør på Team Columbia.




























