Da Tyskland udraderede Brasilien 7-1 i VM-semifinalen i tirsdags, havde den tyske supersprinter Marcel Kittel (Giant-Shimano) samme dag sat en tyk streg under sine sublime sprinteregenskaber ved at vinde sin tredje etapesejr i Tour de France.
Og hvis overtroen får lov at få frit løb, tyder noget på, at Tyskland kan se frem til endnu en herlig fodboldaften i aften, når de tørner sammen med Argentina i VM-finalebraget på det legendariske Maracanã i Rio. For igen i dag var det en tysker, der tog sejren på dagens etape i Tour de France.




























