Efter de første 10 etaper i Tour de France ligger tre mandskaber særdeles tæt i toppen på listen over indkørte præmiepenge med Jakob Fuglsangs kasakhiske Astana en anelse foran belgiske Omega Pharma-Quick Step og franske Ag2r.
I kraft af først og fremmest Vincenzo Nibalis to etapegevinster, der hver er cirka 60.000 kr. værd, og italienerens optræden i gult, der dagligt indbringer 2.600 kr, er Astanas konto foreløbig nået op på 275.450 kr.




























