I det officielle Tour de France-program, hvis tekst naturligt nok er forfattet en rum tid, inden den tre uger lange styrkeprøve gik i gang 5. juli i Leeds, skriver en af løbets direktører Thierry Gouvenou i sin præsentation af dagens 177 km lange 14. etape fra Grenoble til Risoul.
»Hvis Froome 2014 er ligeså stærk som Froome 2013, er det nødvendigt for udfordrerne at finde de rette steder til at angribe ham. Denne etape, den anden og sidste i Alperne, er som skræddersyet til at give dem en sådan lejlighed«.




























