Tre etapesejre til en samlet værdi af 180.000 kr. har skæppet godt i kassen hos Jakob Fuglsangs kasakhiske Astana-mandskab i de to første uger af Tour de France, og kollektivet omkring den italienske indehaver af den gule førertrøje Vincenzo Nibali topper da også på den anden hviledag listen over indtjente pengepræmier.
Foreløbig står der 390.000 kr. på kontoen, og forude venter den helt store gevinst på 3.375 mio. kr., som den endelige førsteplads i Paris udløser.




























